Dintinglysning

Hvad er en ægtepagt?​

En ægtepagt er en aftale mellem ægtefællerne om den formueordning, der skal være gældende for ægteskabet. Hvis man ikke indgår en ægtepagt, vil der være fælleseje. Det betyder, at alle aktiver deles ved død eller skilsmisse.

Hvorfor skal vi oprette en ægtepagt: 

  • Ved at oprette en ægtepagt, tager i sammen stilling til, om der er noget i ægteskabet, der ikke skal deles mellem jer ved en eventuel skilsmisse eller den enes død.

  • Oprettelsen af en ægtepagt er især relevant, hvis der er en betydelig forskel mellem jeres formuer eller hvis den ene af jer har gæld, mens den anden er gældfri.

  • Ægtepagt er også relevant at drøfte, hvis én af jer ejer en virksomhed eller hvis i modtager gaver og/eller arv, og I ikke ønsker at virksomheden/gaven/arven skal indgå i delingen ved en skilsmisse eller separation. 

Hvad er delingsformue

  • Delingsformue er den legale formueordning i Danmark.

  • Delingsformue opstår automatisk ved ægteskabets indgåelse, medmindre der træffes bestemmelser om særeje (se nedenfor).

  • Delingsformuen ophører når ægtefællerne bliver separeret, skilt eller den ene afgår ved døden.

  • Ved delingsformuens ophør sker der en ligedeling af ægtefællernes aktiver og gæld imellem dem, så at hver ægtefælle, eller dennes arvinger, hver arver 50 % af delingsformuen.

Hvad er særeje

  • Reglerne om særeje gør op med ligedelingen af jeres formue ved separation, skilsmisse eller dødsfald.

  • Har I aftalt særeje, skal I ikke dele den del af jeres formue, som er gjort til særeje i forbindelse med separation eller skilsmisse og eventuelt død. 

  • Ulempen ved oprettelse af særeje kan være hvis den afdøde ægtefælle har gæld eller børn uden for ægteskabet, hvilket i værste fald kan koste den længstlevende hus og hjem. Grunden hertil er, at længstlevende ægtefælle ved skilsmissesæreje overtager den afdødes forpligtelser, det vil sige aktiver såvel som gæld. 

De forskellige typer af særeje

  • Under selve ægteskabet er det ikke den store forskel mellem de forskellige typer af særeje.

  • Forskellen viser sig først rigtig ved ægteskabets ophør eller den ene ægtefælles død.          

Skilsmissesæreje

  • Skilsmissesæreje behandles som særeje ved separation og skilsmisse, men som delingsformue ved død.

Fuldstændigt særeje

  • Ved fuldstændigt særeje er der særeje både ved separation, skilsmisse og død. Denne type særeje kan være en hensigtsmæssig løsning f.eks. i forbindelse med generationsskifter eller hvis den ene ægtefælle er insolvent.

  • En arveretlig konsekvens ved fuldstændigt særeje er dog, at længstlevende ægtefælle er tvunget til at skifte boet med afdødes børn og kan derfor ikke sidde i uskiftet bo. 

Kombinationssæreje

  • Kombinationssæreje er en kombination af skilsmissesæreje samt fuldstændigt særeje.

  • Der findes otte forskellige kombinationsmuligheder.

  • Den mest almindelige kombinationsmulighed er, at der aftales skilsmissesæreje, men med fuldstændigt særeje for den længstlevende, uanset hvem dette det måtte blive. Anvendes denne kombinationsmulighed, er der særeje ved en eventuel skilsmisse eller separation.

  • Dermed sker der altså ikke ligedeling af formuerne og man kan gå hver til sit med hver sin formue. Hvis den ene derimod går bort – bliver den længstlevendes særeje til fuldstændigt særeje og den afdødes særeje bliver til delingsformue. Således gøres den efterlevende ægtefælles formue til den pågældendes særeje som ikke skal deles med afdødes børn eller kreditorer, og fællesboet kommer til at bestå udelukkende af førstafdødes bodel.

  • Ved kombinationssæreje kan du således undgå ulemperne ved henholdsvis skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. 

Ægtepagt dintinglysning.dk
Luk menu